$ads={1}
Er du den nye laborant i vores mikrobiologiske team i Novo Nordisk Bagsværd? Brænder du for, at arbejde med mikrobiologi? Er du kvalitetsbevidst, har du masser af drive, og vil du være med til, at sikre, at vores laboratorium er i compliance med gældende GMP krav? Så er du måske vores nye kollega!
Jobbet
Vi er det største miljølaboratorium i Novo Nordisk, hvor vi årligt håndterer ca. 400.000 prøver. Dette er en unik chance for, at være del af et laboratorium, hvor vi gør en forskel hver dag, og hvor der er stor mulighed for at byde ind med forslag til optimeringer.
Du kan forvente, at dine arbejdsopgaver blandt andet kommer til at bestå af følgende:
- Analyse af forskellige typer prøver
- Deltagelse i problemløsning
- Automatisering af udstyr
- LEAN forbedringsprojekter i teamet og afdelingen
Vi er et travlt laboratorium under konstant udvikling, og især aflæsning af agarplader og efterfølgende ID fylder meget.
Det kan i perioder forventes, at der vil være weekend- og helligdagsarbejde.
Kvalifikationer
For at kvalificere dig til stillingen, forestiller vi os at:
- Du har en relevant laboratorieuddannelse.
- Du har gerne erfaring inden for mikrobiologiske analyser; aflæsning af agarplader, identifikation af mikroorganismer og MALDI-TOF.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejdet i et QC-laboratorium og/eller fra den farmaceutiske industri.
Vi forventer, at du som person:
- Trives i et travlt miljø med en alsidig arbejdsdag.
- Går ikke på kompromis med kvalitet, og du er samtidig god til at afslutte dine opgaver på en effektiv måde og til tiden.
- Er ikke bange for at tage initiativ, og du driver gerne forskellige opgaver og projekter selvstændigt og i samarbejde med teamets øvrige medarbejdere.
- Er åben og ærlig, og du er i stand til både at modtage og give konstruktiv feedback.
Om afdelingen
QC Mikrobiologisk Laboratorium er en del af DFP Manufacturing Development og består af 50 medarbejdere fordelt på 3 teams - 2 analyseteams og et udstyrsteam.
Vi udfører mikrobiologiske analyser på miljø, vand og færdige insulinprodukter, og vi har en stor kontaktflade til vores samarbejdspartnere i produktionen.
Teamet, du skal være en del af, er et analyseteam bestående af 20 laboranter og 3 supportere. Vi er bl.a. ansvarlige for miljøanalyser, identifikation af mikroorganismer og analyse af biologiske indikatorer.
Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med engagerede og talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Associate Manager Vladimir Radivojsa på tlf. 3448 3633.
Ansøgningsfrist
14. August 2023. Ansøgninger vil blive vurderet løbende og samtaler forventes påbegyndt inden deadline.
Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning, men vi ser gerne, at du skriver om din motivation og bidrag til jobbet i dit CV. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.